Strategiseminar 2023

I den forgangne weekend var Selskabets bestyrelse samlet til strategiseminar på Tåsinge. Weekenden blev brugt på mange gode drøftelser, både omkring bestyrelsesmedlemmernes egne motivationer for at stille sig til rådighed, men også mange visioner for Selskabets virke og fagets fremtidige udvikling.

“Jeg syntes vi har haft en rigtig produktiv weekend, hvor vi har haft vendt mange tanker og holdninger omkring vores fags fremtid når vi ser på de specialiserede funktioner. Det har været dejligt at mærke gejsten for vores fag, og vi ser frem imod et spændende arbejde” fortæller Selskabets formand Jack Starche.

Arbejdet mundede ud i fire overordnede punkter:

  • Fremme kendskabet til kiropraktorernes kompetencer inden for specialet klinisk biomekanik ift. de specialiserede funktioner
  • Være en stærk faglig stemme, omkring de specialiserede funktioner som løses af kiropraktorer
  • Specialuddannelse inden for specialet klinisk biomekanik
  • Økonomi for Selskabet

Strategipapiret i dens fulde længde kan ses her – Strategi DSKS.

I den nærmeste fremtid vil arbejdet med etablering af medlemshåndtering og etablering af Selskabets økonomi være prioriteter, ligesom dialogen med nuværende og potentielle samarbejdspartnere vil fylde en del.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *